Det Private Barselshotel

Charlotte Utzon

Charlotte R. Utzon (1960)
Jordemoder og sygeplejerske 


"Med Det Private Barselshotel kan jeg skabe forløb, hvor der er tid til fordybelse, forståelse og omsorg, så det nye individ får den mest optimale modtagelse i verden og af sine forældre."


Da jeg var fire år, sagde jeg til min mor, at jeg vil have 100 børn og da jeg var 16 år, så jeg min første fødsel som erhvervspraktikant på Helsingør Sygehus' fødegang. Så at ville være jordemoder har været en del af mig hele livet.

Jeg blev sygeplejerske i 1987, og i 1996 fik jeg min autorisation som jordemoder i Sverige. Jeg har siden arbejdet som jordemoder og nydt hver en jordemodertime. Jeg har primært arbejdet i Danmark, men også i Sverige, Norge, Grønland og Færøerne.

Jeg elsker mit fag og går højt op i at børn får en værdig modtagelse og at de helt fra start bliver set, hørt og respekteret. Sådan vokser glæden og kærligheden i familien.

Jeg er vild med hele min jordemoderfærden, men tilbagevendende er de mentale forberedelser i graviditeten, den gode fødsel, amning, samhørighedsbåndet mellem forældre og barn og barnets udtryksformer og førsproglige sprog.

Jeg har selv født tre vidunderlige børn, der nu er store. To drenge ved vaginal fødsel (1987)(1990) og den sidste, en pige, ved akut kejsersnit (1993).

Jeg har taget imod over 2000 børn i mit jordemoderliv og har nok haft mere end det dobbelte antal børn i hænderne.

Ditte Bach

Ditte Bach (1972)
Jordemoder


"Med Det Private Barselshotel kan jeg værne om barnets og forældrenes integritet og skabe et optimalt miljø for samhørighed, læring og kærlighed mellem forældre og barn."


Da jeg skulle vælge uddannelse efter gymnasiet stod valget mellem filosofi og jordemoderuddannelsen. Det blev filosofi, da jeg brænder for værdier som mellemmenneskelig respekt og værdighed. Jeg blev bacheloruddannet i filosofi på Århus Universitet i 1999, med opgaver om bl.a. det gode liv og gode mellemmenneskelige relationer i sygehusvæsenet.

Efter at jeg fødte mit første barn, kom lysten til at praktisere og ikke tænke filosofi. Lysten til at blive jordemoder og handle mellem liv og død kom tilbage. Jeg blev uddannet som jordemoder i 2003. Jeg har primært hentet min erfaring fra Skejby Universitetshospital i Århus, men også Silkeborg, Herning, Sønderborg og Norge.

For mig drejer jordemoderfaget sig om at skabe en platform af tillid og oprigtighed, hvor vi værdigt og respektfyldt kan modtage nye samfundsborgere og give forældrene de mest optimale betingelser for at knytte omsorgs- og kærlighedsbånd til deres barn.

Jeg har selv en vandfødsel (1997) og en almindelig fødsel (2004) bag mig, som er blevet til to fantastiske børn - en pige og en dreng.

Jeg har taget imod over 500 børn i mit jordemoderliv og har nok haft mere end det dobbelte antal børn i hænderne.

På Det Private Barselshotel får du:

  1. Høj faglighed, lette metoder og løsninger der virker.

  2. Tid og rum til læring, så det bliver en fornøjelse at komme hjem med din baby.

  3. Kontinuitet i personalet. Med den viden, der formidles, opnår du den handlekompetence og sikkerhed, som fremmer lykken, glæden og kærligheden.

  4. Evnen til at kunne se, forstå og imødekomme din baby, så der skabes et perfekt samspil mellem dig og din baby.

  5. Forståelse for din babys kompetencer, indre processer, fysiske krop og hjerneudvikling, så du møder din baby, hvor han eller hun er og derved når længere på kortere tid.

  6. Viden og redskaber til at kunne skabe en velfungerende hverdag for og med din baby, så I får mere overskud, glæde og livskvalitet.

  7. En effektiv og smertefri ammeetablering, så du undgår genindlæggelse af din baby, en smertefuld amning, brystbetændelse og andre normale ammeproblemer.

  8. Etablering af gode sovevaner for din baby, herunder dag-/natrytme.

  9. Viden og redskaber til at lære din baby gode vaner og rutiner. 

  10. Viden, redskaber og øvelser til at stimulere din babys udvikling, så din baby når sine milepæle til tiden og udvikler sit fulde potentiale.

Charlotte Utzon og Ditte Bach

[readon url="metode"]Klik HER for at læse om vores metode[/readon]


{youtube}RFTYDAZ-JC0|250|200|{/youtube}

{youtube}nlb0L1X0kQ0|250|200|{/youtube}

{youtube}CelQULvb4k4|250|200|{/youtube}

{youtube}5tDJ0fUMH1Y|250|200|{/youtube}

{youtube}pIrf9SXHPjM|250|200|{/youtube}

{youtube}rjYC2t_fVLw|250|200|{/youtube}

{youtube}DMFzUrxoDy8|250|200|{/youtube}